Min butik
Sojalys med lavendel og ametyst - Relaxing
Sojalys med lavendel og ametyst - Relaxing
Med dette relaxing duftlys kan du give dig selv ro og afslapning på den skønneste måde. Lyset har en duft af lavendel, og der er tilsat lavendel blomster og ametyst krystaller.
Ametysten har healende energier og egenskaber. Den virker særdeles godt når du oplever at være i en stresset tilstand. Kombinationen af lavendel og ametyst krystal er særdeles godt til at slappe af, og du vil opleve en dejlig ro i din krop og sind. Lyset vil skabe en harmoni i dig selv og dine omgivelser.
- Lavet af 100% sojavoks
- Vegansk
- Økologisk
- Håndlavet
Bemærk at det er naturlige ingredienser der benyttes i produktet. Det vil sige at farven af f.eks. blomster kan falme. Dette påvirker ikke funktionaliteten på produktet.
Deklarationspligtige parfumestoffer (Naturligt indhold): Linalool, Limonen og Geraniol.
Sojavoks
Ved afbrænding af sojavoks afgives der betydelig færre partikler og skadelige stoffer end ved afbrænding af traditionelle lys. Sojalys soder mindre en traditionelle lys og så er det en fornybar ressource og er bionedbrydelige. Den sojavoks jeg bruger er CO2-neutral, økologisk og fra Italien.
Trævæge
Vægen er lavet af ahorn. Fordelen med en trævæge frem for en bomuldsvæge er at den knitre en smule, hvilket er med til at gøre stemningen ekstra hyggelig. Derudover brænder vægen helt rent og er medvirkende til at fordele duften på mere ensartet vis.
Pleje og anvendelse
Trim vægen. Vægen er lavet af træ, og brændt træ kan ikke brænde. Derfor skal vægen trimmes. Det kan gøres med en vægeklipper, eller man kan tage et stykke toiletpapir og nemt knække det brændte træ af.
Lad den brænde helt ud til kanten første gang du tænder den (ca. 2-3 timer). Første gang man tænder et lys, så sætter den en hukommelse. Det betyder at hvis den ikke bliver brændt helt ud til kanten så vil den kun brænde ud til det samme sted der var brændt ud til første gang, og så vil den danne en tunnel. Så sørg for at brænde helt ud til kanten første gang du tænder den. Så får du mest muligt glæde ud af dit lys.
Glasset kan blive varmt så pas på med at røre den mens den er tændt. Når du ikke bruger lyset kan du sætte låget på for at holde støv ude af lyset.